Morsø Traktormuseum
Afstand: 18.19 Km
Morsø Traktormuseum er landets ældste traktormuseum. Samlingen blev grundlagt for mere end 30 år siden.
Der udstilles ikke mindre end 150 forskellige traktorer fordelt på ca. 100 mærker. Den ældste er en amerikansk Heider fra 1917, den nyeste er en Fiat fra 1960. Museet har igennem de sidste 20 år også importeret traktorer fra f.eks. det tidligere DDR og Polen, derudover er der importeret traktorer fra USA, Holland, Tyskland, Canada, Norge, Sverige, Tjekkiet og Frankrig, hvorved samlingen er blevet ganske unik. Udstillingen er fordelt på 1200 m2 i 4 haller. Mange af traktorerne er forspændt originale redskaber.
BEMÆRK: Samtlige museets traktorer er mindst 60 år gamle.
Af traktor-nyheder til sæson 2021 kan nævnes ROLA type C og Rumley Oil-Pull
Der er lavet nye tiltag på museet med historiske billeder fra Danmark, hvorpå nogle af traktorerne og/eller deres historie fremgår. Så selvom mange af traktorerne er sjældne og for nogle ukendte, har en række af dem alligevel en historie i Danmark.
Opdateret af: Morsø Turistbureau - Destination Mors | mt@visitmors.dk